lørdag den 15. juni 2013

Beretning fra Ultrabalaton 212 km 2013


UltraBalaton 212 km nonstop rundt om Balaton søen Lørdag den 1 Juni 2013.

Hvorfor Ultrabalaton ?
I 2009 deltog jeg for første gang i ultra løbet ”Ultrabalaton 212 km”, sammen med min bror Poul. Det var vores første løb over 200 km så vi var spændt på om det skulle lykkes. Efter at have løbet i 30 timer 39 min 58 sek. så løb vi i mål. Et fantastisk løb på mange måder som jeg vil komme tilbage til senere.

Sidste år valgte jeg så, at stå til start igen men måtte udgå ved 82 km da jeg gik fuldstændig tom for energi. Temperaturen havde stor indflydelse på det faktum at jeg måtte udgå. Temperaturen lå på 34-40 grader igennem store dele af dagen og det gav mig store problemer. Ud af 127 startende gennemførte 34 løber = en gennemførelses procent på 26,8 %

2012 var ikke noget godt år for mig. Jeg udgik af Ultrabalaton ved 80 km og ligeså i Spartathlon ved 60 km. Så jeg var virkelig sulten efter at få lidt succes. Derfor var jeg fast beslutte på, at i år skulle jeg har revanche.

Ultrabalaton er et fantastik løb på mange måder.
Lidt fakta.
Distancen er 212 km og ruten er lagt rundt om Balaton søen som er Europas største Sø. De 212 km skal gennemføres inden for 32 timer. Det lyder umiddelbart overkommeligt men på de første 74 km byder på fire til fem 200-300 meters stigninger som de havde lagt ind i årets løb. Derefter ligger ruten primært på cykelstier og landevej rundt om søen.

Den 212 km lange rute rundt om Balatonsøen

Der er 31 checkpoints igennem løbet som ligger med en spredning på 12-5 km. Der er god forplejning under hele løbet så man behøves ikke at lægge noget ud. Alle der hjælper til under løbet er utrolig hjælpsom, venlige og der i det hele taget en rigtig god stemning bland hjælper og løber. Man må gerne have supporter på igennem løbet. Noget har supporter kørende i bil andre på cykel ved siden af en. Enkelte havde også pacer på i store del at løbet.

Torsdag den 30/5 rejse Ann (min kæreste) og jeg til Budapest hvor vi havde lejet en bil. Kørte fra Budapest lufthavn til byen Siofok hvor jeg havde booket hotel på Best Western. Byen Siofok ligger 12 km sydvest for mål området/byen.

Fredag den 31/5  var vi oppe kl. 9.00. Vi havde fået sovet rigtig godt hvilket er super vigtigt eftersom man ikke skal påregne, at få så meget søvn op til løbsdagen.

Under løbet havde vi planlagt at Ann skulle møde mig ved CP 17 som er ved 119,5 km mærket og følge mig frem til mål.

Derfor havde vi beslutte at bruge fredagen på, at giv Ann en fornemmelse af de CP hun skulle køre på i løbet.

Derfor valgte vi at køre til byen Keszthely og derefter forsætte CP for CP tilbage ind mod start området.

Efter vi havde besøgte en fire/fem CP steder så var vi begge ret sikker på, at det nok skulle gå. Derudover havde jeg lagt alle CP ind i min medbragte Garmin bil navigation som Ann kunne køre efter for at gøre det enkelt er.

Senere på dagen var vi ude og handle ind til løbet. Indkøbet gik primært på at købe vand med brus og så tænkte jeg og prøve at have nogle Red-Bull med for, at se om de var til nogen hjælp.

Efter at vi havde handlet ind så var det tid til at få fyldt depoterne op. Så vi gik på pizza og fik en dejlig stor Pizza. Kl. 15.30 kørte vi til Start/mål området for, at få udleveret start nummer.
Modsat de tidliggere år så havde man valgt, at flytte start/mål området fra Tihany som ligger på nordsiden af søen til Sydøst siden af Søen ”Club Aliga” i byen Balatonaliga

Kl. 17.00 var vi tilbage på Hotellet og nu var det tid til at få pakket dropbags til CP til den første del af løbet. Derudover skulle jeg have pakke alt det som Ann skulle have med i bilen af tøj og tilbehør.

Kl. 20.30 gik vi ud og fik fyldt på med aftens mad så jeg var klar til næste dags store udfordring.

Kl. 22.30 gik vi til køjs efter en god lang dag.

Lørdag den 1/6
Kl. 04:00 ringede min telefon og nu var det tid til at komme op og i gang.
Kl. 04:35 var jeg klar iklædt mit løbetøj (t-shirt, aftagelig ærmer, kasket, korte tights, compress sok, HOKA Bondi B sko) smurt ind med versaline klar til at spise havregryn og drik 2 kopper kaffe som er min standard menu før et løb.
Kl. 05:02 sad vi Bilen klar til afgang mod start området.
Kl. 05:20 var vi fremme ved start/mål området hvor jeg fik aflevere mine dropbags og var nu klar til afgang.

Sidder og venter på at starten skal gå

Står klar i startbåsen klar til afgang

Starten gik kl. 06:00 og jeg følte mig klar og meget motiveret for, at det skulle lykkes. De første 20-30 km lå jeg 4-5 sidst og brugte en del stop på at få tisse af. Min plan var at holde mit tempo på 6.30 de første 70 km og derefter vil jeg så gå op i 7.00-7.40 min pr. km.  Så jeg var meget på vagt over ikke at skrue tempoet på. Benene var jo friske da de ikke havde være på landevejen siden mandagen. Så det var jo fristende at sætte tempoet op. Men erfaringen siger mig at jeg skal nok for brug for mine kræfter senere.

Jeg følte mig frisk og min tanker var meget fokuseret på, at nu skulle det lykket og, at jeg måtte være ydmyg overfor den opgave som jeg nu var i gang med og ikke tage noget unødige chancer.
Siden sommeren sidste år har jeg slidt med problemer i min venstre knæ hase og det skulle også vise sige, at den meldte sig hurtigt på banen igen. Efter små 20-30 km fik jeg smerter i hasen igen. Men der var ikke andet ind, at ignorere det og vente på, at andre del af kroppen vil mærke smertens greb.

Efter 54,3 km passeret vi indkørselen til halvøen Tihany som var sidste års start og mål område. Jeg syntes forsat, at jeg havde et godt  jævn tempo men nu begynder vi, at ta hul på løbets parti med stigninger på 200-300 højde meter. Klokken var omkring 12.15 og der gik forsat godt var begyndt og tabe lidt tempo men ellers frisk.

Flot landskab med 200-300 meters stigninger. Mange cykel supporter havde problemer med at blive på cykelen

Ved 61,2 km nåede jeg løbets absolut højeste punkt 318 højde meter som ligger inde i landet. Her må man disponere rigtigt og ikke lade sige rive med. Mange vælger, at løbe op af stigningerne og bruge kræfter på det. Jeg gik på alle stigninger for, at bruge mindst mulig kræfter. Jeg syntes selv, at jeg havde fundet et godt flow i løb og gå op at stigningerne. Jeg kunne mærke på højre fod, at sokken sad forkert, hvilket over tid vil give en vable eller to så derfor valgte jeg, at stoppe op og rette sko og sok til. Klokken var nu passeret 13.05

Efter 74 km passere jeg byen Zànka og nu går ruten igen ind i landet hvilket betyder at nu kom der stigninger. Klokken havde nu passeret 15.02 og der trækker op til regn. Jeg har netop haft en 2 min stop hvor jeg lige har fået smurt de mest udsatte områder ind. Benene havde det forsat godt og jeg har nu de næste 20 km væk fra søen. 5 min senere kom der så kraftigt regnvejr som betyd, at der kom et massiv nedbøre. Mange løber som ikke have jakke eller regnslag med sig trak ind under træer og andre læ muligheder.
Men belært af 2009 havde jeg medbragt mig poncho som jeg kunne trække over hovedet og løbe videre. En dejlig fornemmelse at kunne holde overkroppen varm selv om det står ned i stænger. Det er utrolig vigtigt, at kroppen ikke skal bruge kræfter på at holde kroppen varmen samtidig med at man skal løbe.

Regnen forsatte en 3 timer og da jeg nåede frem til CP 94,8 km så var regnen begyndt, at høre op og nu var det tid til, at få deportere fyldt op med pasta og suppe.

Ved 94,8 km CP var jeg 1 time foran min plan og klokken havde rundet 17:54 hvilket føles rigtig godt. Nu var ruten nåede ned til søen og det var slut med stigninger. Nu er det ”bare” 117 km fladt mod mål. Jeg fik skifte fra T-shirt til en langærmet tekniske løbe trøje + en lille let hovedlygte. Solen ville gå ned ved otte tiden så derfor er det vigtig at have lys på sig da der nu vil komme nogen lange cykelsti streg væk fra landevejen som ikke er oplyst.

Jeg var forsat godt kørende og havde forsat min gode rytme i mit løb. Solen var begyndt at gå ned og vi var nu på vej til at tage hul på aften og inden så længe natten.

Ved 119,5 km CP var jeg 1,5 time foran planen og nu var det tid til, at få lidt mad (pasta, suppe, varmt te.) Jeg ankom kl. 21.30 og brugte lidt tid til at få pasta og suppe ned. Det har her at jeg skulle mødes med Ann men hun var ikke kommet frem. (hun kunne jo heller ikke vide at jeg var 1,5 time foran planen)

Netop da jeg skulle til, at forlade CP 17 så kom Ann og jeg fik hansker og vest på + jeg fik min kasket afleveret.

Dejligt, at se et kendt ansigt og det gav et frisk pust. Nu har jeg så 12,5 km til næste CP og det skulle vise sig, at problemerne nu skulle til at begynde.

Efter nogen kilometer havde jeg problemer med, at få benene i gang og jeg brugte forholdsvis for meget tid på at gå og løbe og følte ikke, at jeg kom nogen vejen. Jeg brugte 2 timer på 13 km hvilket betyd, at jeg satte store dele af mit forspring til og var tilbage til der hvor jeg startet.

Klokken var 23:47 ved 132,3 km CP hvor jeg fik en jakke på da jeg var begyndt, at fryse efter alt det gang jeg havde haft de sidste 12,5 km. Havde også lidt kvalme.

For første gang i løbet havde jeg virkelig brug for et spark bag i. Derfor bad jeg om at få en Red-Bull. Det skulle vise sig at virke rigtigt godt. Jeg fik gang i benene igen og kom tilbage til mit jævne tempo hvilket betød, at jeg kunne begynde, at arbejde mig ind på den tabte tid.

Jeg var forsat ved frisk mod og er klar til, at tage hul på natten. Kvalmen var ved, at aftage ved 147,7 km CP. Men det skulle vise sig ikke, at være sidste gang jeg skulle sloges med kvalmen.

Søndag den 2/6-13

Jeg nærmere mig 147,7 km CP og det gik forsat ok. Jeg havde et ok tempo og kunne også begynde, at indtage føde igen. Men var nu begyndt at drikke for lidt. En af årsagerne til, at man får kvalme er at man drikke for lidt. Men jeg kunne simpelthen ikke få væske ned. Så jeg vekslet imellem Red-Bull og vand med brus da jeg var helt pas på alm. vand. Klokken var nu passeret 02:30 og der var dejligt roligt og natten var rigtig fin og tørt.

Fra 150 km til 160 km gik det faktisk fint med et godt jævnt tempo. Det var selvfølgelig dejligt, at jeg have Ann i nærhed som jeg kunne tale med. Der var flere stræk på ruten hvor hun uden problemer kunne køre ved siden af mig.

Ved 160,7 km var klokken passeret 04:28 og det gik forsat ok. Jeg begyndte at få det bedre med kvalmen. Benene var selvfølgelig tunge med det skal de også være på det her tidspunkt.
Det var begyndt stille og rolig at blive mere og mere lyst. Jeg kunne mærke trætheden var tiltagende. Men når lyset kommer frem så kommer der lidt mere optimisme og man kunne begynde at se frem til at rykke frem mod målet. Nu var der kun 51,3 km til mål og jeg var fint med på tiden.
Jeg var begyndt, at drikke flere og flere Red-Bull da de gav mig det spark bag i som jeg trængte for at komme op i tempo.

Ved 180,9 km havde passeret 07:15 og nu havde jeg 32 km tilbage. Så kombinationen af, at kunne se mål og muligheden for, at komme ind i en ok tid gav mig lyst til at holde på. Jeg var ikke i tvivl om at jeg ville gennemføre løbet men var måske mere i tvivl om jeg kunne komme ind i en ok tid. Jeg døjer da forsat med at få væske ned men Red-bull kunne jeg da få ned. Nu var jeg også begyndt, at syntes vand med brus var for meget. Så kvalmen bølgede frem og tilbage hele tiden.


Ved 200 km var klokken passeret 10:57 og vi var nu nået frem til byen Siofok hvor vi boede og nu er der kun 12 km til mål. Benene var forholdsvis stive og jeg måtte ned og sidde på hug et par gange med kunne nu se mål inden for række vide. Nu var der kun 2 CP tilbage og det betød, at jeg nu havde et stræk på 7,7 km og det sidste mod mål var på 3,2 km.

Lige pludselig kom Ann kørende op på siden af mig og stak en McDonald’s burger ud af vinduet på bilen og jeg var henrykt. Lige hvad jeg havde brug for. At få en anden form for mad med salt og fedt i. Helt fantastisk. På det tidspunkt var jeg nede og gå og havde 2 andre løber bag mig. Jeg fornemmet 4 lange øjne i nakken på mig da Ann kørte op på siden af mig og stak en burger i hånden på mig. Den smagte fantastik og gav fornyet håber og energi.

Ved 207,6 km var klokken passeret 12:07 og nu skulle det så vise sig at gå op af igen. En lille overraskelse som jeg ikke havde forudset.

Jeg kunne se at hvis jeg nu strammet ballerne så kunne jeg nå og komme i mål inden for 31 timer så derfor skruede jeg op for tempoet de sidste 4,5 km. Så uanset smerter og træthed så valgte jeg bare at holde på og jeg begyndte mig, at nærmere mig mål men havde ikke nogen fornemmelse af tiden men efter 30 timer og 29 min og 34 sek på landevejen kunne jeg passere mål og få Ultrabalaton medaljen omkring halsen som bevis på at jeg havde gennemførte de 212 km i tiden 30 t 29 min. 34 sek.

Netop passeret mål stregen

 
Super glad for gennemført løb 

Jeg var super glad for, at det lykkes at gennemføre UltraBalaton 2013 og ikke mindst, at jeg forbedret min tid fra 2009. Der skal også lyde en stor tak til Ann for hendes store hjælpe under løbet. En fantastisk oplevelse at have sammen. Mange gange kan det være svært at forklar de oplevelser, kampe og lykke stunder man har under et løb. Men jeg tro faktisk at Ann fik et lille indblik i hvordan tingene kan udvikle sig igennem et ultra løb på + 200 km.

Efter at vi havde siddet lidt ved mål området så valgte vi at køre tilbage til hotellet og blive vasket og få noget at spise. Efter et dejligt bad så gik vi hen i byen for, at få lidt at spise. Efter vi havde spist kørte Ann tilbage til mål området for, at hente mine drop bags.

Så nu var det tid til at sove lidt og hvile lidt ud inden vi skulle retur til Budapest dagen efter kl. 8.00. Vores fly til DK gik kl. 12.40 så vi skulle forlade Hotellet kl. 8.30 så vi kunne nå at være fremme i Budapest kl. 11.00.

Afslutningsvis kan jeg kun varmet anbefale at deltage i Ultrabalaton. Jeg har selv deltaget 3 gange (2009, 2012 & 2013) og det har været et fantastik godt løbe hver gang.

Nu er det tid til at kikke fremover og næste opgave/løb bliver Salomon Xreid Hardangervidda 150 km fra Dyranut til Gaustatoppen (som er Norges højeste punkt.) som gå den 12 Juli. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar