Beretning om Xraid Hadangervidda 155 km

Løbsberetning

Skrevet af John Hornbech Christensen den 15.07.13

Onsdag den 10 juli drog jeg fra mit sommerhus i Nordjylland kl. 11.00 for at rejse til Norge for at møde min gode ven Geir Frykholm. Vi havde en fælles plan om at deltage og gennemføre et ny etableret Trail løb Xraid Hadangervidda på 155 km som starter i Dyranut og afsluttes på toppen af Gaustatoppen 1.883 m.o.h..

Her skulle starten gå henover det fantastiske Hadangervidda

Løbet startede kl. 12.00 Fredag den 12 juli og man skulle være i mål senest kl. 00.00 natten mellem Lørdag den 13 juli og Søndag den 14 juli. Altså en max tids grænse på 36 timer.

Man skulle løbe med ryksæk  igennem hele løbet hvor vi skulle have varmt tøj, hovedlygte, GPS/kort, vand/væske, mobiltelefon, penge, fløjte, lys/tændstik og ekstra batterier.

Løbet gav os mulighed for, at lægge mad og drikke ud på 3 depoter igennem hele løbet (ved Solheimstue 63 km, Kalhovd 101 km og Rjukan 138 km) derudover kunne vi få vand og Redbull på deport Rauhelleren 30 km, Mårbu 82 km.

Torsdag formiddag den 11 juli kørte Geir og jeg fra Sætre hvor Geir bor og kørte med retning mod Rjukan, Hotel Gaustablikk med et lille smut inden om Drammen tog station for at hente en anden ultra løber (Dave Baker fra UK) som også skulle deltage i løbet.

Senere torsdag eftermiddag ankom vi på Hotel Gaustablikk hvor vi skulle bo til dagen efter. Udlevering af startnummer og dropbags startet kl. 17.30. Efter have fået det på plads og drop bags var pakket og klar til retur levering så stod den på middag/buffet i restauranten. Kl. 22.00 var jeg tilbage på hotel værelse for lige, at lægge tøjet klar til dagen efter og de sidste praktiske ting. Kl. 23.00 slukket jeg lyset og gik til ro.

Fredag morgen kl. 06.08 stod jeg op for, at gør mig klar. Bus kørte fra hotellet kl. 7.30 hvilket betød, at jeg nu havde halvanden time til at blive klar i. Nu stod den så på bad, indsmøring og spise morgen mad.

Kl. 07.28 sad jeg i bussen sammen med de andre løber klar til, at blive kørt frem til start området Dyranut fjellhytte. Til den 3,5 time lange bus tur havde jeg medbragt lidt mad og drikke som jeg kunne indtage samtidig med at jeg skulle slappe af og lad op.

 

Geir og jeg foran Dyranut fjellhytte umiddelbart før start.

Efter ankomst kl. 11.00 til Dyranut fjellhytte fik vi lige besøgt toilettet og de sidste par små ting inden løbs mødet startet. Kl. 11.50 stod vi klar til, at få skudt løbet i gang.

Kl. 12.00 gik starten og så var vi i gang. Vi startet roligt ud og lå som nogen af de sidste i feltet. Jeg må sige, at jeg var lidt overrasket over terrænet efter de første 2 timers løb/gang. Vi havde dog et parti på grus vej som passe både Geir og jeg veldig godt.

Efter 30 km på Hadangerviddaen kom vi frem til første check point ved Rauhelleren fjellhygga.

Her fik vi lidt frisk vand på og et par Red Bull + lidt og spise. 15 min senere forlod vi Rauhelleren og begav os ud på næste etape på 33 km mod check point Solheimstølen. Det skulle vise sig og være en speciale oplevelse med partier hvor vi oplevede fantastiske landskab scenerier og den flotteste sol nedgang jeg længe har set. Men vi skulle også opleve store forandringer i ruten og landskabet.

Klokken er nu ved at nærmere sig kl. 21.00 og benen er forsat fine og det gik fint. Men det skulle vise sig at vi nu skulle få følgeskab af den store aggressive Norske myg som trives ved alle de vandløb og elve vi passeret. De angreb alt incl. igennem vores tøj. De var meget generende og det skulle vise sig at de fulgte os frem til Lørdag kl. 9.00

Lige før mørket brød frem ankom vi til checkpoint Solheimstølen som lå en slugt. Her blev vi mødet af de venlige og hyggelig Xraid supporter. Geir og jeg fik fyld frisk forsyninger på (mad, vand, Red Bull, en lang ærmet løbetrøje. Temperaturen var forsat fin så der var ingen grund til at skifte benklæder. Jeg var lige en tur på toilet og kunne se da jeg gik indendørs at flere og flere løber sad og sled med at komme af sted.  

Så da Geir og jeg forlod Solheimstølen 10 min senere så havde vi desværre efterladt en del løber som enten kom af sted eller udgik.

Vi havde heldigvis fornøjelsen af, at følges med 2 unge gutter som vi storset fulgtes med frem til næste check point Mårbu.

Mørket var nu en realitet og vi havde løbet uden lygte i et godt stykke tid. Men efter at vi alle havde være en tur i jorden fordi vi faldt over sten og andre forhindringer så beslutte vi at tænde hovedlygten. Geir og jeg løber med Lens H7 som lyser med 170 Lumen hvilket gør at vi kunne se ganske godt.

Efter godt 10 km med stigninger så fladet det ud og vi skulle til at passere en større elv hvor jeg gik igennem med vand til knæèn så kom Dave Baker lige pludselig løbende sammen en Jenn Gaskell (ultra løber fra UK) som havde løbet forkert og var nu i gang med at indhente det fortabte.

Partiet fra Solheimstølen til Mårbu var meget tung og teknisk. Meget uvejsom og mange elve der skulle passeret og en konstant fokuserende på at finde ruten. Hver gang vi passeret en elv som hvad vi en tendens til at mindste ruten vi netop løb på (markeret med et rødt ”T”)

Efter noget tid fik vi søen ”Mår” i syne og vi viste at check point Mårbu lå i højre ende af Søen. Så det var bare lige frem. Det var nu begyndt at blive lyst og vi kunne begynde at se lidt lyst på dagen som  nu kom. Klokken var ca. 05.00.

Da vi kom frem til Check point Mårbu blev vi mødt at 2 søde og hjælpsomme mennesker som lovede at vi kom der et letter parti som var lidt enkeler. Det skulle senere vise sig ikke og passe. Men meldingen om at det nu blev letter var jo positiv. Vi var maximum 3 min ved checkpoint Mårbu. Ligesom på Solheimstølen sad der også her 3-4 personer og sled med at komme videre. Man kunne godt se at terrænet og distancen var ved at tage sine offer.

Nu skulle vi følge søen frem mod Kalhovd som var næste checkpoint. Vi fik et langt parti med sump og veldig uvejsom terræn inden vi skulle passere en bakketop hvor vi gjord holdt og fik lidt mad. Inden løbet havde vi smurt dejlig sandwich med pølse som var lagt ud på de 3 servicestationer hvor vi måtte placere vor drop-bags. Da vi sad og spiste vores medbragte sandwichs så var det med stor besvær at vi fik dem spist. Men vi måtte have mad i os da kvalmen ellers ville tage magten.

Vi løb langs søen og jeg syntes flere gange at nu måtte vi være fremme ved næste check point men nej, vi skal lige passer næste bjerg. Efter en del timers løb og gang så kunne vi se check point Kalhovd. Jeg havde længe sagt til Geir at nu skal vi have en Is når vi kom frem til Kalhovd checkpointet. Men da vi ankom solgte de ikke Is. Til gængæld fik vi lidt brød og pålæg og et kop kaffe som var dejligt. Nu skal vi ud på den sidste store etape troede vi. Fra Kalhoved til næste checkpoint i Rjukan havde vi 35 km. Nu skulle vi ud på vanlig grusvej så her kunne vi begynde at løbe igen. Så ca. kl. 10.00 Lørdag formiddag forlod vi Kalhovd checkpoint og fulgte nu vejen frem mod Rjukan. Bene var nu veldig tunge så vi fik løbet og gået en del. Men vi var sliden og det betød at vi gik en del. Diverse vabler var nu også begyndt at indfinde sig.

Efter nogen timer kunne vi begynde at se toppen af Gaustatoppen og det gav lidt optimisme. Efter 5-6 timer nåede vi frem til Kossobanaen som er en heis som går fra Rjukan og på i fjellet.

Billede taget i sving 3. Mangler forsat 16 sving før vi rammer Rjukan som du se i baggrunden. ca 1100 meter ned før det går 1880 meter op til Gaustatoppen.

Nu skulle vi så ned af en 19 svinges gå sti som var meget hårde ved bene da vi skulle bruge en del kræfter på at bremse hele vejen ned til Rjukan by. Da vi ankom til foden af Kossobanaen havde vi ca 1,5 km til checkpointet. Lige før checkpointet passeret vi en kiwi butik hvor vi valgte at købe lidt yoghurt, Is, sprit for at få lidet andet føde ned. Efter at vi havde spist gik vi frem mod check pointet i Rjukan hvor vi fik os en lille hvil og tømt ryksækken for alt unødvenlig indhold. ( Hver enkelt løber var forpligtet til at have følgende udstyr i sin ryksæk under hele løbet. Jakke, langethigts, hansker, hue, varme langarmet trøje, hovedlygte, mobil teleforn, penge, alu tæppe, GPS, vand, kort, mad og drikke.) Det var en lettelse at komme af med noget af alt det udstyr.

Geir og jeg på det sidste check point i Rjukan før opstigningen til Gaustatoppen. Kl. er 17.45 lørdag kveld og ingen af os havde forstillet os at vi nu skulle bruge 5 timer på at komme de sidste 13 km op til mål.

Nu hvor vi ”kun” havde 13 km fra Rjukan by til Gaustatoppen som var mål for løbet. Der sidste 13 km skulle vise sige og være de hårdste 13 km jeg nogensinde har gennemført i et løb.

Efter løbet fandt jeg ud af at der er 3 forskellige rute op til Gaustatoppen. Den ene er med heisen, den anden er af en kørevej 1000 meter op af fjellet og så skal man gå de sidste 883 meter på sten. Og så er den sidste som går via det mest uvejsom terræn jeg nogen siden havde oplevet. Og den rute var selvfølge den vi skal igennem.

7 min efter vi forlod checkpoint punktet i Rjukan by (kl. 17.30) så stod vi foran en granit væg med et skilt hvor der stod Gaustatoppen denne vej. Vi skulle nu ret op af fjell væggen som var så stejle at hvis du rakte en arm frem i strakt arm så rørte du ved ruten vi gik på.

På det her tidspunkt af løbet var vi 3 løber som fulgtes ad. Geir Frykholm, Øyvind Lindstrøm (en frisk ung mand som vi mødte 20 km efter Kalhovd)og undertegnet. Det betød, at vi kunne gå/kravle 20 meter og så måtte vi stoppe op og få pusten og pulsen ned og, sådan forsatte det de næste 950 meter af små gedestier. Efter 950 meters klatring direkte op af første etape nåede vi frem til et plateau hvor vi gik langs en sø og vi befandt os nu på syd siden af Gaustatoppen. Her fulgte vi ruten frem mod foden af den sidste og værste etape skulle det vise sig. Det var et parti med meget vand og sump. Vi havde nu brugt 3 timer på at kommer frem til plateauet og skal nu til at klatter det sidste stykke op til toppen.

Når Geir og jeg løber sammen så taler vi ikke så meget sammen. Specielt ikke når vi er slidte og det var vi efter 30 timers løb og gang i Hadangerviddaen.

Finalen………………….. Nu går det for alvor op op op. Nu skal jeg bruge begge hænder for at støtte mig på vej igennem de sten partier vi passeret. Så længe der var træer og bevoksning er det jo muligt at holde fast i træer for at undgå at jeg falder ned af fjellet. Men vi nåede selvfølgelig frem til punktet hvor bevoksningen holde op og så var der ikke andet at gøre og holde balancen og holde pauser undervejs.

Jeg har aldrig prøvet noget der ligner. Der var faktiske tidspunkter hvor jeg var bange for at hvis det skulle gå galt så ville det gå rigtig galt. Når man klatter op af sådan et bjerg så er man nød til at kikke ned  og det betød at vi midte ruten flere gange på vej op af bjerget.

Efter 2 timers hårdt arbejde så kunne vi begynde og se tårnet og bygningen herunder som skulle være vores mål for løbet. Det var samtidig begyndt at blive mørkt som så medførte at det blev svær og svær og se hvor man satte sigen fødder.

Langt om længe så nåede vi toppen kl. 23.38 kunne vi passer målstregen. Lettet og lykkelig over, at det lykkes og gennemføre Xraid 155 km Hadangerviddaen.

Det er første gang nogen sinde jeg har brugt knap 6 timer på at gennemføre 13 km. Men det kan jo være at det er fordi de 13 km gik 1.883 meter op til Gaustatoppen hvor du i øvrigt kan se 1/6 af Norge.

Under alle omstændigheder så var det en lettet og meget træt ultra løber der sad i hytten på toppen af Gaustatoppen lidt i tolv en lørdagen aften i Juni.

Jeg ringe hjem til Ann og familien umiddelbart efter målgangen og jeg kunne mærke det emotionelle komme frem i min stemme.  Det betyder normalt, at jeg fysisk og psykiskes er meget slidt og kan ikke holde mine følelser tilbage.

   

Efter at Geir og jeg havde siddet og sundet os og får ringet hjem og fortalt at vi havde et godt og vi var kommet i mål så blev vi hentet af heis føren som fik os transpoteret ned til vores hotel hvor vi kunne booke os ind og få afhentet vores dropbages. Efter en hurtig dush fik vi os et par skiver brød med pålæg på inden vi skulle lægges os til ro. Kl. 02.00 sov jeg.

Op kl 8.00 for at komme ned til morgen bordet til den store brunch. Jeg var sulten efter de sidste par døgns begivenheder. Og da vi ikke fik noget ordentlig aftens mad i går så var maven tom. Så den stod på XXL udgaven af æg og bacon og hvad der nu kunne friste.

Kl. 10.00 var der præmie overrækkelse. Der er var 55 startende og 17 gennemførte = en gennemførelses procent på 31 %.

 

De 17 der gennemførte. Jeg som den 4 fra højre. I baggrunden ser du Gaustatoppen 1.883 m.h.o.

Xraid 155 km hadangervidda var et fantastisk løb på mange måder med en rute som var et teknisk udfordringer for mig som ikke er dygtig på trail running. Alle omkring var utrolig hjæpsom og man følte som løber at der var fuld fokus på dig. Tusinde tak for et fint løb og et fantastisk oplevelse. Det skal lyde en speciel takk til Geir for et fantastisk følgeskab igennem de 35 timer henover hadangerviddaen.