Ingen Spartathlon i år........

Knæet til venstre er væsentlig tykkere på toppen af knæskallen

Siden slutningen af Juli mdr. har jeg slidt med en overbelastnings skade i højre knæ. Det har ikke været mig muligt, at blive skaden kvit på trods af jeg har prøvet stort set alt ( Ultralyd, kinesere tape, massage, Is, piller, kort varig ro, små løbe tur med og uden knæbind, længere løbetur med og ud knæbind.) Det eneste jeg ikke har prøvet er selvfølgelig langvarig ro. Men det har ligesom ikke været et alternativ.

Jeg havde håbet til det sidste, at jeg kunne få styre på skaden. Men efter jeg havde en rolig 12,5 km i lørdags og en rolig 20 km tur Søndag i tempo 5.40 min/km så kunne jeg mærke den samme smerte i knæet og dermed ingen bedring.

Derfor har jeg besluttet at blive hjemme nu hvor jeg ikke er 100 %. Det giver ingen mening at stå til start til et af de hårdeste Ultra løb der findes uden at være 100 % klar og fit.

Så i skrivende stund er jeg lidt negativ og trist over at jeg ikke kan få mit ønske opfyldt i år. Men på den anden side så er der ikke så meget at gøre ved det. Perioden hvor man går og tænker over beslutningen er faktisk værst da det kan gå til begge sider. Ens hverdag er fyldt med spekulationer og bekymringer over om det vil lykkes at blive klar. Man har faktisk ikke fred med sig selv før man får beslutte at man står til start eller ej.

Har prøvet med Kinesio tape for at dræne væsken væk.......

Nu står den på ro til knæet så jeg kan komme af med smerterne. Så jeg skal nok forvente løbefri de næste 3-4 uger. Så kan jeg begynde og komme igen med gen optræningen. 

Så vil jeg se frem mod Paris 80 km Trail i marts hvor jeg skal løbe sammen med min gode ven Geir Frykholm.