Indledning.
August måned 2009 løber Geir Frykholm, Frode Andersson, Frans More og undertegnet fra Oslo central station kl. 20.00, en varm og dejlig fredag aften.
Senere på aftenen faldt Frode fra og Frans fulgte efter senere om natten. Men inden da, fik vi følgeskab af Bjørn Hyttetorp som fulgte os frem til Eidsvoll hvor Bjørn og Frans takkede af. Dermed var der så Geir & jeg tilbage som fortsatte etapen mod Minnesund hvor vores gode ven Einer Cyvin ventede på os. For derefter at følge os frem til Mjøsa.
Vi løb i et for højt tempo fra starten, hvilket senere skulle vise sig, at hævne sig. Geir & jeg måtte stoppe efter 113 km løb. En rigtig stor oplevelse på trods af vi måtte give os. Men vi gav også håndslag på at Oslo-Hamar skulle gennemføres og det var ligesom ikke til diskussion.
Her bliver Mizuno Precision flot præsenteret af Geir Frykholm & undertegnet alt imens Poul ser misundelig til. Billedet er taget umiddelbart før avgang fra Sætre mod Oslo.
Så er de 4 friske gutter klar til avgang fra Oslo S mod Hamar
Oslo-Hamar 2011.
På den årlige Hurum rundt tur i maj måned talte Geir og jeg om at vi ville gennemføre Oslo-Hamar i år.
Fredag aften den 29. Juli 2011 stod vi der så igen, på Oslo station med fuld oppakning og højt humør. Klar til at tage hul på 143 km trænings/oplevelses tur fra Oslo til Hamar.
Deltager listen i år var Kjetil Raaen, min bror Poul Christensen, Geir Frykholm og jeg selv.
Geir`s frue Liv Kleiv kørte os til Oslo central station sent fredag eftermiddag, og vil le møde os næstedags morgen ca. Kl. 8.00 omkring Mjøsa. Vi kan ikke takke Liv nok for den ubeskrivelig hjælpsomhed og venlighed hun udviste.
Starten.
I løbet af ugen havde vi en del regnvejr, men vejrudsigten havde heldigvis meldt godt vejr. Det skulle vise sig at det fik vi også.
Da vi forlod Oslo central station kl. 17.15 fredag eftermiddag var temperaturen omkring 30-35 grader og med et lille kik på himlen så det ikke ud til at det skulle forandre sig foreløbigt
På det første parti, væk fra centrum og nord på ud af byen havde vi allerede en del stigninger.
Stemning var i top blandt deltagerne med dog med en vis form for koncentration omkring den udfordringen vi havde begivet os ud på. Jeg tror det overraskede os alle, at vi så tidligt på ruten måtte starte ud med stigninger og en meget høj temperatur 30-35 grader.
Efter, at have løbet side om side med E6, var det en befrielse at bil støjen kom lidt på afstand.
Umiddelbart før Jessheim var tiden inde til at tage refleks vesten på. Jeg monterede også hoved lygte, så jeg var forberedt hvis nu vi ikke skulle blive set.
Fra vi startede i Oslo til Jessheim havde vi genopfyldt vores væskebælte 3-4 gange, sammenlignet med 2009 hvor vi på det samme strækning genopfyldte væskeblæren 1 gang.
Vi var en tur indenom Statoil i Jessheim hvor vi fik friske forsyninger, det var dejligt. Nu var vi klar til at forsætte ud i aftenen og natten mod Hamar. Humøret var forsat højt, men alle var klart mærket af varmen som tog på kræfterne.
På alle de løbeture jeg har været med på, har jeg altid oplevet noget nyt, eller noget som jeg ikke havde forestillet mig. Denne tur var ingen undtagelse. Efter vi havde løbet 1 km udenfor Jessheim så vi et tempel lignende område, med statuer og indisk musik i bedste gog gog lyd. Ude ”in the middel of no where.” Overraskende og dejligt, at alt ikke er så forudsigeligt.
Undertegnet danner bagtrop på vej mod Jessheim.
Poul havde lidt udfordringer med kvalme i løbet af aftenen (3-4 timer). Men efter nogle kyndige råd fra Geir, kom Poul stærkt tilbage.
Vi forsatte med Mogreina og videre mod Dal. Natten var fin og der var så varmt, at der ikke var behov for at skifte til lang t-shirt. Så vi løb i t-shirt og reflex vest fra Norges førende løbeshop i Sandvika Löpelabbet.
Da vi nærmede os Minnesund, begyndte det at blæse op og en enkelt regn sky fulgte os på vej mod Minnesundbruaen. Vi havde i øvrigt besluttet, at sende en tanke til Einar Cyvin, ved at stoppe op på brua og spise et Gullbrød sammen, til ære for Minnesunds største Gullbrøds elsker Einar Cyvin
Tideligt om morgen ved Mjøsa på Minnesundbruaen
Mjøsa.
Det var utroligt dejligt at vi nu kunne begynde, at bevæge os op langs Mjøsa. Klokken var vel nu blevet omkring 5.00-6.00 om morgenen. Tanker om Geirs frue Liv Kleiv, begyndte at nærme sig. Hun ville møde os ved 8.00 tiden med lidt dejligt kødsuppe uhm uhm…..
Indtagelse af dejlig kødsuppe.
Med et sådan fint måltid, var vi klar til at løbe videre. Jeg valgte at skifte sko og t-shirt. Dejligt…… Nu løb vi 3 km og så var Liv rullende depot. Vi var vel på 95 km siden vi startede i Oslo. Vi begyndte at mærke vores ben. 95 km er jo en lang distance, men den træthed vi havde i kroppen var ikke primært benene, men mest af alt varmen som havde tappet os for kræfter. Det kunne godt sammenlignes situationen for mig under Spartathlon 2010.
Stykket vi løb langs Mjøsa fra Minnesundbruaen og til Tangen er ca. 26 km. Det var lidt trist at skulle se at man nu havde fjernet en del træer langs E6 for at gøre plads til en udvidelse. Al den flotte natur bliver ødelagt af vores behov for at komme fra A til B lidt hurtigere end vi kan i dag. For at humøret ikke skulle blive dårligt af at se på disse ødelæggelser af naturen, valgte min bror Poul & Geir og duellere om hver der bedst kunne efterlignede Gandolf i filmen Ringenes herre. Kjetil og undertegnet var tilskuere til 2 voksne som virkelig forsøgte at gengive Gandolf på bedste vis.
Efter, at vi have løbet et stykke langs Mjøsa, kom vi til Espa som er kendt for deres boller. Liv kom også med boller og is til os. Helt fantastisk dejligt……….
Vi nåede frem til Tangen hvor vi mødte Randi Håkensen som kom kørende og senere ved købmanden var der et par andre og hilse på. Koseligt………..
Pause ved Tangen hvor vi fik besøg af Randi H. og et par andre løber. Veldig kosligt...........
Nu var jeg meget slidt og hang en del efter Geir & Poul som løb i et lidt højre tempo end jeg.
Nu havde vi valget mellem at løbe igennem skoven til Stange eller løbe langs rute 222. Vi valgte det sidste, men det skulle vise sig og være en hård tur. Forstået på den måde, at det går op, op, og atter op. Nu var det vældig tungt og tempoet var reduceret en del. Efter 120 km valgte Kjetil at stoppe. Han havde løbet helt fantastisk hele vejen. Før dagens start var hans længste løb 60 km, Hurum rundt the extended version. Så Kjetil havde gjort en imponerende indsats ved at løb konstant over 120 km. Tillykke med dit debut løb på 120 km.
Geir, Poul og jeg forsatte i et roligt tempo. Der var et godt humør på trods af at trætheden for alvor havde indfundet sig. Der var ikke så meget dialog, mere en koncentration om at få spist nogle kilometer. Det er ikke nogen hemmelighed at Hamar godt måtte begynde at syne i det fjerne. I Stange by havde vi et lille pust, hvor Liv igen stod klar med Farris, kaffe og Is……….dejligt .
Endelig kom Vikingskipets hallen i syne som er et af Hamars byvaretegn (Hamar er i øvrigt venskaps by med Viborg i danmark)
Nu kunne vi begynde og se målet for vores tur. Det gik det ned over mod Hamar by. Efterhånden som vi kom frem, kunne Geir udpege Hamar station i det fjerne, hvilket var vores endemål for denne fantastiske trænings tur fra Oslo til Hamar.
Geir, Poul og undertegnet ankommer på Hamar station.
Kl. 15.55 løber vi forbi hovedbygningen til Hamar station, hvor Liv og Kjetil stod og ventede på os. Jeg havde en føles i kroppen af lykke over at det endelig lykkedes, at gennemføre denne krævende rute.
Da vi startede fra Oslo central station kl. 17.50 dagen før havde jeg ikke forstillet mig, at turen skulle give så store udfordringer på varmen og den høje luftfugtighed.
Denne fantastiske løbe oplevelse blev sluttet af med en tur forbi Geir`s forældre som bor i Hamar. Her fik vi et dejligt bad, hjemmelavet kylling salat uhm uhm…… kaffe, vand & hygge….. Vi sad på deres dejlig veranda med udsigt over Mjøsa og reflekteret over hele turen fra Oslo til Hamar.
Summen af disse oplevelser er den væsentligt årsag til, at jeg driver med ultra løb. Tak til Geir, Liv, Kjetil, Poul for en dejlig løbe oplevelse…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar