Ingen Spartathlon i år........

Knæet til venstre er væsentlig tykkere på toppen af knæskallen

Siden slutningen af Juli mdr. har jeg slidt med en overbelastnings skade i højre knæ. Det har ikke været mig muligt, at blive skaden kvit på trods af jeg har prøvet stort set alt ( Ultralyd, kinesere tape, massage, Is, piller, kort varig ro, små løbe tur med og uden knæbind, længere løbetur med og ud knæbind.) Det eneste jeg ikke har prøvet er selvfølgelig langvarig ro. Men det har ligesom ikke været et alternativ.

Jeg havde håbet til det sidste, at jeg kunne få styre på skaden. Men efter jeg havde en rolig 12,5 km i lørdags og en rolig 20 km tur Søndag i tempo 5.40 min/km så kunne jeg mærke den samme smerte i knæet og dermed ingen bedring.

Derfor har jeg besluttet at blive hjemme nu hvor jeg ikke er 100 %. Det giver ingen mening at stå til start til et af de hårdeste Ultra løb der findes uden at være 100 % klar og fit.

Så i skrivende stund er jeg lidt negativ og trist over at jeg ikke kan få mit ønske opfyldt i år. Men på den anden side så er der ikke så meget at gøre ved det. Perioden hvor man går og tænker over beslutningen er faktisk værst da det kan gå til begge sider. Ens hverdag er fyldt med spekulationer og bekymringer over om det vil lykkes at blive klar. Man har faktisk ikke fred med sig selv før man får beslutte at man står til start eller ej.

Har prøvet med Kinesio tape for at dræne væsken væk.......

Nu står den på ro til knæet så jeg kan komme af med smerterne. Så jeg skal nok forvente løbefri de næste 3-4 uger. Så kan jeg begynde og komme igen med gen optræningen. 

Så vil jeg se frem mod Paris 80 km Trail i marts hvor jeg skal løbe sammen med min gode ven Geir Frykholm. 

Overbelastning af højre knæ

Nu har jeg arbejdet hårdt og intens på, at komme af med den overbelastning  af højre knæ som jeg pådrog mig i Juli måned efter at have gennemført Xreid Hadangervidda.

 

Det er knæet til venstre her på fotoet. Øverste venstre side er mere hævet end højre knæ.

Men det er ligesom om, at overbelastningen ikke vil slippe taget.

Efter at have gennemførte Xreid Hadangervidda 155 km den 12 juli valgte jeg at holde en uges (uge 29) løbefri. Tirsdag ugen efter (uge 30) løb jeg en rolig 14 km træningstur hvor jeg fik en pludselig smerte på indersiden af højre knæ. Det gjorde mig rigtig nervøs og derfor løb/gik jeg hjem fra turen.

Efter den oplevelse kunne jeg mærke at knæet hævede og det var større end det venstre. Derfor valgte jeg og give det ro og fred så jeg kunne komme af med hævelsen.

Søndag uge 31 valgte jeg at tage en lille tur for at se hvordan det gik. Det er altså 11 dage siden jeg fik skaden. Turen blev en løb/gå tur for at gå forsigtigt frem.

Uge 32 blev til lidt flere kilometer hvor jeg var ude stort set hverdag dog med få kilometer pr. dag. Det blev til 65 km i en kombination af løb og gang.

Uge 33 øgede jeg så løbe passende og gik mindre og det blev til 85 km. Men det var lige som om at jeg ikke helt får buk med skaden. Smerterne er dog blevet mindre men de forsvinder ikke helt. Derfor beslutter jeg at løbe lidt færre tur uge efter.

Uge 34 fik jeg 67 km på 4 tur og havde 3 dages løbefri. Det var stort set det samme med smerterne og jeg kørte en kombination af IS poser på knæet og Ibruprofin (til at tage eventuelt inflammationer.) Smerten aftage sådan at jeg kan løbe længer og hurtigere.

Uge 35 nu er der kun 6 uger til der er afgang til Spartathlon, Athen. Jeg begynder og blive lidt nervøs for om jeg bliver klar da jeg syntes det er svært at komme helt af med smerterne/ømheden. Men det blev til 104,5 km på 4 dage. Søndagen blev til en lang træningstur sammen med KUUL Henrik, Gert og Jan. 45 km i 4 timer og 40 min. Så det var sådan set positivt nok. Jeg syntes også at det bliver bedre og bedre. Men igen smerterne og ømheden er det forsat.

Uge 36 blev det til 77,4 km på 4 dage. I den er uge uhar jeg haft 2 tur hvor jeg har lagt på 5,30-5,40 min pr. km det meste af turen. Men typisk efter 12-14 km så begynder det at prikke midt på knæet. Så det er ikke så godt. Til gængæld har jeg ikke ondt i inderside og ydersiden af knæet.

Jeg sidder her i skrivende stund og vurdere kraftigt på at give knæet ro de næste 2-3 dage og så løbe et par 30 km ture sidst på ugen. Men nu må vi se……..

Jeg håber virkelig, at jeg bliver klar til Spartathlon i år. Men det er klart at hvis der forsat er smerter og ømhed i knæet de næste 2 uger så kan jeg ikke stille til start i Spartathlon. Jeg er simpelthen nød til, at få de smerter væk så jeg er helt frit for skader. Hvis jeg stiller til start og har lidt med knæet så er det alt for let og bruge det som undskyldning første gang jeg løber ind i en krise. Så jeg skal ikke have nogen mulig alibier liggende i skuffe inden starten.

Men nu må vi se. Jeg planlægger alt efter at jeg skal gennemføre Spartathlon i år. Så må vi se om jeg lykkes med at få knæet klar.........................