Gennemførelsen af 246 km Spartathlon

26.10.2014

Efter at have forsøgt at gennemføre Spartathlon i 2009, 2010 & 2012 så lykkes det mig i 2014 at komme igennem. Det var den største løbe mæssig oplevelse jeg har haft siden 2007 hvor jeg startet min løbe karriere.
Jeg har efterhånden løbet en del ultra løb igennem tiden og syntes selv jeg har oplevet meget. Men jeg må sige, Spartathlon er en klasse for sig selv. Uanset hvor godt forberedt man er så lever løbet helt op til sit navn som et af ”verdens hårdeste ultra løb”.
Jeg vil nu forsøge at giv et indblik i mine oplevelser igennem de 35 timer og 38 min jeg var på landevejen fra Athen til Sparta
Til dette års løb var jeg så heldig at have min gode ven, Allan Trans fra Mors med som supporter igennem hele løbet.
Onsdag den 24 oktober rejste vi til Athen. Dagen gik med at ankomme på hotellet og handle ind til dropbags og afhente start nummer.
Torsdag den 25 oktober pakkede jeg drop bags og fik dem afleveret. Kl. 17.15 var der Runners/supports meeting hvor de sidste informationer blev givet. Derefter handlede det om at få spist, drukket og slappet af. Allan og jeg var forbi Restaurant Zaxos og få en røvfuld gyros som har alt det vi skal bruge salt/fedt før et løb. Kl. 22.00 blev lyset slukket. Sove…..
Fredag den 26 oktober op kl. 04.50 i tøjet, få tapet og smurt kroppen ind. Morgen mad kl. 05.30. Kl. 05.55 Bussen køre fra Hotellet mod Akropolis hvor starten går kl. 07.00. Jeg havde det virkelig godt. Var udhvilet og glæder mig til at komme i gang med løbet.


Fredag den 26 Løbet starter
Kl. 7.00 gik starten og første mål var at komme ud til Corinth Kanalen senest kl. 16.00 (CP 22, 81 km). Min plan var at ligge på 5.50-5.55 min pr. km på de første 42 km og derefter viste jeg, at der ville komme lidt flere stigninger så her ville jeg ligge på 6.00-6.10 pr. km. Men som tidligere nævnt så var pejle mærket kl. 16.00.
Jeg følte mig godt tilpas og havde mit Garmin 310 XT på venstre hånd så jeg kunne følge mit tempo nøje de første 13 timer. På højre hånd havde jeg mit Suunto Ambit 2 som holder i 50 timer men ikke så nøjagtig.

CP 11 - 42,2 km
Alt gik efter planen og jeg løb og gik mellem depoterne. Min dropbags strategi var god med skiftevis Sprit, Fresobin, Redbull og vingummi gele. Kl. 11.18 passerede jeg 42 kilometer i fin stil og er 17 min foran min plan.
Nu går det så ud mod de 81 kilometer CP 22 som er ved Corinth Kanalen. Jeg følte mig forsat godt kørende og jeg kunne ta føde ind og løb mit helt eget løb samt holde det tempo som jeg havde besluttet mig for uden at ta hensyn til hvad der sket omkring mig.


CP 22 - 81 km
Kl. 15.50 passeret jeg CP 22, 81 km 10 min foran min plan så nu var det tid til at få lidt at spise. Allan havde lidt fjell mad klar til mig og jeg fik lidt at drikke samt 4 min på en bænk. Dejligt med lidt hvile inden jeg skulle af sted igen. Kim Rasmussen (Kim er en af de bedste ultra løber her hjemme. Men i dag var Kim supporter på Henrik H. anden dansk løber) var der også og han gav lidt gode råd og tilråb.
Efter at have fået tanket op med mad og drikke så var næste pejle mærke CP 35, 123,3 km Nemea som er det næste største check point.
Der er mange som siger at turen fra Athen til Corinth skal overståes, da løbet først for alvor begynder fra CP 22.
Nu er vi kommet til det stykke hvor det går ud igennem vin marker og andet godt med vilde hunde som vil være med. Men jeg havde en god rytme og var nu slået over i løb og gang og fik flyttet mig frem i henhold til min tidsplan.


CP 35 – 123,3 km
Kl. 22.25 passerede jeg CP 35, 123,3 km og skulle nu have fyldt op igen med mad og fik en dejlig portion Pasta. Allan var så venligt at giv mig lidt massage på benet da de nu var begyndt at blive lidt stive. Men humøret var forsat godt og jeg kunne drikke og få næring ned så alt er godt. Jeg har nu spist knap 5 minutter af min plan men har 35 min til cuttet så ingen problemer.
Benene her det fint og med godt humør forsætter jeg ud i mørket og nu begynder stigningerne at indfinde sig op imod bjerget som skal passeret ved 1100 moh.

CP 47 - 159,5 km
Det skulle så vise sig at jeg nu begyndte at sætte mit forspring til med de stigninger jeg nu skulle op af. Der er meget gang da stigningerne er næsten umenneskelig. Så da jeg rammer CP 47 Mountain base kl. 04.56. Depotet lukker kl. 05.10 så har jeg kun knap 10 min til lukke tid. Så det er med at komme af sted. Jeg begynder opstigningen til det sidste bjerg som går lige op. Så det jeg gjorde var at gå 20 meter, stoppe op, hvile og få pulsen ned og så gå 20 meter mere osv. Der er 2,5 km op til toppen så der går lang tid med at komme op.
Da jeg kommer op på toppen er der hammer koldt, jeg får skiftet trøje samt jakke, og tager handsker på, og så går det ned på den anden side. Jeg troede jeg kunne løbe ned men med alle de rulle sted så måtte jeg gå og det betød at da jeg kom ned til CP 49, 164, 5 km

CP 49 - 164,5 km
Sangas by da lukkede depotet kl. 06.25 og det var så også den tid der stod på mit ur. Så nu var jeg mega presset. Så det var bare at få røven med sig og væk fra det depot.
Nu gik løbet så ud igennem Sagas by og ned til det flade område hvor man løber parallet med motorvejen.
Jeg måtte bare løbe alt det jeg kunne selv om det gik med løb og gang skiftevis. Efter min tur op og ned af bjerget så havde jeg åbenbart brugt mit højre venstre ben mest da jeg ville skåne mit højre knæ (fik det opereret for en menisk skade i uge 6, 2014). Det medførte at jeg nu havde lavet en overbelastning i venstre overlår som gjorde at hver gang jeg skulle op at løbe havde jeg voldsom smerter. Det gjorde mig mere langsom end jeg var i forvejen.

CP 52 – 171,5 km
Kl. 07.25 passerer jeg CP 52 Nestani by 171,5 km er løbet og jeg havde nu kun 5 min til cuttet. Jeg var mega presset og var faktisk usikker på om jeg kunne forsætte. Men Allan gav mig flere los bag i og jeg var heller ikke selv hel klar på at slippe grebet. Så jeg besluttedemig for at nu måtte det bære eller briste. Nu forsætter jeg indtil jeg bliver taget ud. Jeg var nu 10. sidst og havde trods alt fået kæmpet mig fra en 6. sidste plads ved CP 47 til 10. sidst ved CP 52.

CP 60 – 195,3 km
Kl. 11.08 passerede jeg CP 60 Tega by 195,3 km er løbet og jeg har smidt tid igen og har nu kun 2 min til cuttet. Så jeg må bare gå videre da der ikke er tid til at hvile eller stoppe op ved bordet med mad/drikke. Jeg er både fysisk og psykisk træt, slidt og ustabil så nu kan det gå til begge sider. Men jeg har besluttet mig for at jeg bliver ved til jeg bliver taget ud. Min smerte er der forsat men Allan var så flink at låne en is spray på et depot + Allan selv have is poser med så det kunne slå det ned i en kort periode.
Nu starter opstigningen om 12 km til næste bjerg og det skulle vise sige at være en never ending strory.

CP 69 – 226,7 km
Kl. 15.55 passerer jeg CP 69, 226, 7 km er løbet og det går forsat op. Jeg har i vild krise da jeg hænger ved hver eneste depot. De sidste par stykker er jeg kommet 4-5 min for sent ind og jeg går direkte igennem uden at stoppe op. Lige nu er jeg anden sidst i hele feltet og jeg er virkelig nervøs for at de vil pille mig ud. Men mit dilemma er at jeg kan ikke løb op af bjerget op det går kun op. Så jeg kan ikke hente tid på nuværende tidspunkt. Allan bliver ved med at råbe og overbevise mig om at jeg ser flyvende ud hvilket jeg ikke var overhovedet.
Jeg har nu 19,3 km til mål og 3 timer og 5 min til cut off så nu må jeg bare se og få gang i skoene. Jeg har aldrig været mere opsat på at komme i mål end nu.
Efter et par kilometer lå jeg og løb sammen med en løber fra Irland og en græker, vi skiftede til at overhale hinanden, men da terrænet fladede ud begyndt jeg at løbe mere og mere.
Da der er 12 km tilbage kan jeg begynde og se byen Sparta og nu har jeg 2 timer til at komme i mål, nu må det ikke gå galt så nu trækker jeg fra de før omtalte løber og jeg løber mere og mere selv om det går ned og smerterne i låret er så voldsomme at jeg næste ikke kan støtte på benet.
Alle biler man møder dytter og de hyggelig mennesker på depoterne er begyndt at sige congratulation og jeg begynder at små græde og tårerne løber ned af min kinder da jeg nu kan se at det faktisk er muligt at komme i mål.


De sidste kilometer ind mod Sparta mål......
Turen ned til Sparta vil ingen end tage. Lige som man syntes at næste sving ender, så begyndte der et nyt langt styk. Men til sidst løb jeg henover broen hvor jeg kunne se løber foran mig som jeg passerede på vej ind til Sparta by. Efterhånden som man nærmere sig centrum mødte jeg folk som klapper og dytter så man kan næste ikke lad være med bare at løbe og smile.
Det er den fedeste lykkelige fornemmelse jeg har haft længe. Da jeg kommer ned forenden af hovedgaden så svinger man op til højre i Sparta by for at komme op til boulevarden som går op til statuen King Leonidas. Da jeg kommer ind på boulevaden, tager jeg dannebrog flaget frem som jeg tager over hovedet og løber langsom op og bliver mødt med klapsalver og råb så man bare bliver så glad. Endelig nåede jeg frem til statuen og kunne løbe op af tapperne og lægge min hånd på statuen kl. 18.38 og endelig erkende mig selv for gennemført af Spartathlon 2014.
Jeg er bare så lykkelig og stolt over at det lykkes mig at kommer igennem de 246 km. Kom i mål i tiden 35 timer 38 min og 39 sek. blev nr. 181 ud af 207 gennemførte.
Der skal lyde en stor tak til Allan Trans for hans support og støtte under hele løbet. Den er jeg ham meget taknemmelig for.
Jeg kan varmt anbefale andre at deltage i løbet og få de samme fede oplevelser som jeg selv har haft. Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv og hvad man skal være forberedt på og klar med til næste gang.
Vi ses derude…………...

Min største oplevelse.

Gennemførelse af 220 km Ultra Balaton, Ungran

00.00.2011

While approval of our clients is the ultimate source of professional happiness, we'd be lying if we said we didn't enjoy the type of professional validation that comes from peer recognition. We're fortunate to have 10 original designs now on display in the World Architectural Museum and Gift Shop. These aren't just any designs, either. They definitely incorporate...

Gennemførelse af 160,9 km Western Stats 100 miles

00.00.2011

While approval of our clients is the ultimate source of professional happiness, we'd be lying if we said we didn't enjoy the type of professional validation that comes from peer recognition. We're fortunate to have 10 original designs now on display in the World Architectural Museum and Gift Shop. These aren't just any designs, either. They definitely incorporate...

Løbe rapporter